ISLAGKAGE MED GUF
10-12 personer
Arbejdstid: ca. 1 time
Bagetid: ca. 25 min.
Indfrysningstid: 3 timer
Lagkagebunde:
3 æg
100 g sukker
75 g hvedemel (evt. halvdelen kartoffelmel)
½ tsk. bagepulver
lidt smør til formen
1 dl sød lys dessertvin
150 g abrikospure (eller -marmelade)
Parfait-is med bær:
4 æggeblommer (gem hviderne til guf)
75 g sukker
200 g syltetøj af jordbær (og/eller solbær)
21/2 dl piskefløde
Guf:
2 ægge hvider
1 tsk. citronsaft
125 g flormelis
Drys:
flormelis
Pisk æg og sukker stift i ca. 10 min. med en håndmikser .
Bland mel og bagepulver i en skål.
Sigt det igennem en si, og vend det forsigtigt i æggemassen med en dejskraber.
Hæld dejen i en smurt springform (22-24 cm i diameter).
Bag lagkagebundedej 20-30 min. ved 175 grader. Afkøl på en bagerist.
Flæk kagen til 2 bunde.
Beklæd den tomme springform med husholdningsfilm.
Stænk begge lagekagebunde med vin, og smør et jævnt lag abrikospure på.
læg den ene bund i springformen.
Isparfait:
Pisk æggeblommer og sukker skummende i ca. 10 min. med en håndmikser.
Tilsæt syltetøj, og vend letpisket flødeskum i massen.
Hæld iscremen i springformen, og læg en lagkagebund ovenpå.
Sæt straks i fryseren i ca. 3 timer, til isen er fast.
Guf:
Pisk æggehvider, citronsaft og flormelis i en skål over kogende vand, til
æggeskummet er ca. 65 grader (målt med sukker-termometer).
Tag det fra varmen, og pisk det derefter koldt og cremet.
Smør på toppen af islagkagen, og drys med flormelis.